Green Comfort Størrelsesguide

Hos Green Comfort ved vi, hvor vigtigt det er at finde den rette skostørrelse for optimal komfort. Vi tilbyder sko, støvler, sandaler, gummistøvler og hjemmesko på forskellige såler, hvilket betyder, at pasformen kan variere en smule mellem modellerne.  

Er du i tvivl om din størrelse? Alle fødder er forskellige – og heldigvis for det. Netop derfor gør vi os umage med at skabe fodtøj, der passer bedst muligt til forskellige behov. Vi ved, at den rette pasform handler om mere end bare størrelse – det kræver omtanke for både komfort og bevægelsesfrihed.  

På hver produktside finder du en specifik størrelsesguide til den pågældende model, men nedenfor kan du se en generel vejledning, der kan bruges som rettesnor. Vi anbefaler altid at vælge en størrelse, der er ca. 5 mm større end din fodlængde, så du får den nødvendige plads til tæerne.

For at finde din perfekte størrelse kan du nemt måle din fod derhjemme:

  • Forberedelse: Tag et stykke papir, en blyant og en lineal.
  • Mål din fod: Stil dig på papiret og tegn en streg bag hælen og foran din længste tå.
  • Find din størrelse: Mål afstanden mellem de to linjer og sammenlign med vores størrelsesguide.

Husk at måle begge fødder, da de ofte har lidt forskellig længde. Vælg størrelsen ud fra den længste fod.

Bemærk! Denne størrelsesguide viser et gennemsnit for alle vores dame- og herremodeller. For præcise mål på en specifik model, henviser vi til størrelsesguiden, som findes på produktsiden ved størrelsesbarometeret.

Green Comforts pasform og H-læst – ekstra rummelighed til dine fødder

Hos Green Comfort designer vi fodtøj med fokus på komfort, og derfor er mange af vores modeller lavet på en H-læst. Denne læsttype sikrer ekstra rummelighed i både bredden og over vristen, så dine fødder får den plads, de har brug for.

Er en H-læst noget for dig?

Hvis du ofte oplever, at almindelige sko føles for smalle eller klemmer, kan en H-læst være det perfekte valg. Den giver mere vidde ved forfoden og fristen, hvilket giver dine fødder frihed til at bevæge sig naturligt – uden ubehag eller pres.

Har du brug for mere plads, end hvad standardfodtøj tilbyder, kan en H-læst være løsningen. Den er særligt velegnet til dig, der:

  • Oplever, at traditionelle sko ofte sidder for tæt eller trykker på forfoden
  • Har fødder, der hæver lidt op i løbet af dagen og har brug for ekstra plads
  • Ønsker optimal komfort uden at gå på kompromis med en god pasform

En god pasform handler ikke kun om skostørrelse, men også om rummelighed og bevægelsesfrihed. Med en H-læst får du sko, der tilpasser sig din fod – så du kan gå komfortabelt hele dagen.

Tilvænning af nye sko

Det er normalt, at nye sko kan føles lidt faste i starten. Dit nuværende fodtøj er allerede trådt til og tilpasset dine fødder, så når du prøver et nyt par, kan det føles anderledes – men det betyder ikke nødvendigvis, at det ikke passer. Fodtøj skal have en chance på fødderne. At tage skoene på i et kort øjeblik og hurtigt konkludere, at de ikke duer, giver ikke en retvisende fornemmelse af pasformen.

Prøv dem derhjemme i kort tid ad gangen, så de kan begynde at forme sig efter dine fødder. Husk, at forskellige materialer også har forskellige egenskaber:

  • Læder vil ofte give sig lidt med tiden og forme sig efter din fod.
  • Tekstil og uld kan have en mere fleksibel pasform fra starten.
  • Syntetiske materialer har en mere fast pasform og vil typisk ikke give sig på samme måde som læder.

Giv dine nye sko den nødvendige tid på fødderne – ofte er det tilvænning, der gør forskellen mellem en sko, der føles ny, og en sko, der føles perfekt.

Har du brug for hjælp?

Hvis du ikke kan finde en størrelsesguide på en specifik model, eller du er i tvivl om valg af størrelse, er du altid velkommen til at kontakte os:

Telefon: +45 8641 6511
E-mail: Kontakt os via. vores formular.

Vi står klar til at hjælpe dig med at finde den rette størrelse, så du får maksimal komfort fra dag ét! 😊