Handelsbetingelser gældende for køb hos Green Comfort A/S.

1. Om os

Hjemmesiden https://www.green-comfort.dk  er ejet og bliver drevet af Green Comfort A/S.

Du kan kontakte os på tlf. 86416511 eller e-mail info@green-comfort.com, hvis du har nogle spørgsmål til os.

 

2. Vores handelsbetingelser

Vores handelsbetingelser gælder for vores levering af vores varer til dig, når du bestiller/køber en vare på vores hjemmeside.

Vi opfordrer dig til at læse vores Handelsbetingelser grundigt, inden du bestiller en vare af os.

Vi kan løbende ændre og opdatere handelsbetingelserne med virkning for dine fremtidige køb på vores hjemmeside. Derfor vil du blive bedt om at acceptere vores Handelsbetingelser, hver gang du handler hos os. Hvis du ikke accepterer vores Handelsbetingelser, kan du ikke bestille varer på vores hjemmeside. En opdateret udgave af Handelsbetingelserne er altid tilgængelig på vores hjemmeside.

 

3. Priser og betaling

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) inkl. 25% moms og øvrige skatter/afgifter.

Den samlede pris, som du skal betale for din(e) vare(r) inklusive eventuel forsendelse samt afgifter/gebyrer ved betaling med kreditkort, bliver opgjort, inden du gennemfører din bestilling.

Dine leveringsomkostninger varierer – afhængig af hvilken levering, der vælges/tilbydes for levering af den pågældende vare. Du vil blive oplyst om leveringsomkostningerne, inden du gennemfører din bestilling. Din betaling for din(e) vare(r) sker, når du gennemfører bestillingen. Hvis vi skal sende varen til dig, trækker vi først pengene, når vi sender varen af sted til dig fra vores lager.

Når du betaler for en vare med et internationalt betalingskort såsom Visa eller MasterCard direkte eller via MobilePay, bliver beløbet reserveret på dit kort med det samme. Beløbet trækkes først fra dit kort, når varen afsendes. Herefter ophører reservationen automatisk. Hvis du har spørgsmål til reservationen, varigheden heraf eller andre forhold i den forbindelse, skal du kontakte din kortudsteder, som kan hjælpe dig. Vi henviser i øvrigt til din aftale med din kortudsteder om brugen af dit betalingskort.

 

4. Betalingsmidler

Du kan betale med Visa/Dankort, MasterCard, Visa, MobilePay, Google Pay, Apple Pay. Anyday (Delbetaling), ViaBill (Deltaling) og gavekort.

Betaling med Anyday:
Med Anyday kan du dele din betaling op i 4. Du betaler 25 % når varen leveres, og det resterende beløb betales af over de følgende 3 måneder. Anyday er gratis for dig, så længe du betaler til tiden. Med Anyday får du en konto, som du kan anvende ved alle webshops, der tilbyder betaling gennem Anyday. Læs vilkår for Anyday her: www.anyday.io/da/terms-conditions/shopper 

Betaling med ViaBill:
Med ViaBill kan du dele din betaling op i 10 rater. Du betaler første rate når varen leveres, og det resterende beløb betales af over de følgende 9 måneder. ViaBill er gratis for dig, så længe du betaler til tiden. Med ViaBill får du en konto, som du kan anvende ved alle webshops, der tilbyder betaling gennem ViaBill. Læs vilkår for Anyday her: https://www.viabill.com/dk/viabill-free/

OBS: Det er også muligt at bruge ViaBill Plus - her tillægges der renter og gebyr.

 

5. Bestilling af varer på vores hjemmeside

Du skal have et gyldigt kreditkort, som vi accepterer som betalingsmiddel for, at du kan bestille vores varer på vores hjemmeside. Vores webshop på https://www.green-comfort.dk/ er åben 24 timer i døgnet, men den kan være lukket på grund af vedligeholdelse. Vi prøver selvfølgelig på (så vidt muligt) at vedligeholde vores webshop om natten.

Hvis du foretager en bestilling i weekenden eller på helligdage, vil din bestilling først blive behandlet den næstkommende hverdag.

Vi accepterer kun din bestilling, hvis dine betalingsoplysninger er korrekte, og hvis vi ikke har grundlag for at tro, at bestillingen skal bruges til ulovlige aktiviteter, eller at du ikke opfylder kravene i vores handelsbetingelser.

Du kan kun bestille vores varer via vores hjemmeside. Vi modtager ikke ordrer på telefon, men hjælper gerne med at lave bestillingen over telefonen.

Hvornår er du bundet af din bestilling?

  • Inden du klikker ”Gå til checkout”, har du mulighed for at tilpasse din bestilling og dine oplysninger.
  • Når du klikker ”Gå til checkout”, bliver du bundet af din bestilling, og du vil modtage en ordrebekræftelse fra Os i en e-mail.

Skulle du komme til at lave en fejl i din bestilling, så kontakt vores kundeservice, der kan hjælpe dig. Hvis du har fortrudt din bestilling, så har du 14 dages fortrydelsesret (læs mere om din fortrydelsesret i afsnittet ”Fortrydelsesret” nedenfor).

Glemmer du at bruge en rabatkode har vi ikke mulighed for at tilpasse din ordre, således at rabatkoden bliver brugt. Vi henviser derfor til at du gemmer rabatkoden til dit næste fremtidige køb.

6. Levering

Din bestilling vil blive leveret til den leveringsadresse, som du har valgt ved bestillingen.

Vi bestræber os på at levere din bestilling hurtigst muligt. Den forventede leveringstid er 1-3 hverdage. Bestillingsvarer eller varer, der ikke er på lager, kan dog have en længere leveringstid. Du kan også opleve, at vi i særligt travle periode angiver en længere forventet leveringstid ift. specifikke varer.

Du kan vælge imellem følgende former for levering:

  • GLS - levering til pakkeshop (Gratis ved køb over 499,- og 29,- ved køb derunder)
  • GLS - levering til arbejdsplads (Koster 29,-)
  • GLS - levering til privatadresse (Koster 49,-)

Vi tager forbehold for, at nogle af leveringsformerne ikke gælder bestemte adresser og tidsintervaller. Kun de leveringsformer, som du kan vælge til din leveringsadresse, vil du kunne se, når du gennemfører din bestilling.  Vi tager forbehold for, at vi må levere til et andet leveringssted end det valgte, hvis det leveringssted, som du har valgt, er fyldt op. Hvis det er tilfældet, vil vi levere din bestilling til et leveringssted, som fragtmanden vælger. Vi leverer kun til Danmark.

Hvis vi ikke har alle de varer på lager, som du har bestilt, kan det være, at vi sender de varer, som vi har på lager, til dig først. Når vi får de varer på lager, som du mangler at få, sender vi dem til dig efterfølgende. Du kan derfor opleve, at vi sender din ordre ad flere omgange – i så fald vil du få telefonisk besked om dette. Vi bærer risikoen for din(e) vare(r) indtil levering.

 

7. Fortrydelsesret

Du kan helt uden grund fortryde købet af din vare inden for 14 dage, hvis du er forbruger.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage fra den dag, hvor du eller en, som modtager varen for dig (ikke fragtmanden) får varen i hånden (i fysisk besiddelse).

Hvis du har bestilt flere af vores varer i den samme ordre, men vi ikke har kunnet levere dine varer til dig på samme tid (i samme ordre), så udløber fortrydelsesfristen for varerne 14 dage efter den dag, du får den sidste vare i hånden (i fysisk besiddelse). I tilfælde hvor der er bestilt mere end én vare i samme ordre, men hvor varerne leveres enkeltvis, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angivet tredjemand (ikke fragtmanden) får den sidste vare i hånden (fysisk besiddelse).

Hvis du har bestilt en vare, der består af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, Du får det sidste parti eller den sidste del af varen i hånden (i fysisk besiddelse).

Hvis du vil gøre brug af fortrydelsesretten, skal du meddele os om, at du ønsker at udnytte fortrydelsesretten i en utvetydig erklæring (på en klar og tydelig måde) – f.eks. via e-mail eller brev. Du kan også vælge at bruge vores standard fortrydelsesformular som er vedlagt i forsendelseskassen. 

Du har overholdt fortrydelsesfristen, hvis du sender meddelelsen til os, om at du vil gøre brug af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristens udløb.

 

Hvad sker der, når du udnytter fortrydelsesretten?

Hvis du har brugt din fortrydelsesret, refunderer vi din betaling inkl. eventuelle leveringsomkostninger uden unødig forsinkelse og senest efter 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om udnyttelse af fortrydelsesretten.

Hvis du selv har valgt en anden leveringsform end vores standardlevering, returnerer vi dog kun den del af leveringsomkostningerne, der svarer til vores standardlevering.

Vi tilbagebetaler din betaling med det samme betalingsmiddel, som du brugte ved dit køb, medmindre du udtrykkeligt har accepteret en anden form for tilbagebetaling (f.eks. et tilgodebevis).

Du skal returnere varen til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har meddelt os, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret. Du har overholdt fortrydelsesfristen, hvis du returnerer varen inden udløbet af de 14 dage.

Du skal selv betale dine udgifter i forbindelse med returneringen af varen (bl.a. fragt). Ved brug af vores vedlagte returlabel, fratrækker vi 29 kroner ved refundering.

Vi kan tilbageholde din tilbagebetaling, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for din returnering af varen - alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst.

Du kan læse mere om, hvordan du sender varen retur i afsnittet ”Returnering”.

 

8. Mangelfulde eller forkerte varer

Hvis din vare er mangelfuld, eller hvis vi har leveret den forkerte vare til dig, bør du kontakte vores kundeservice hurtigst muligt. Du kan se vores kontaktoplysninger nederst i vores handelsbetingelser eller i din ordrebekræftelse.

Hvis din vare er mangelfuld, eller hvis du har modtaget en forkert vare, har du mulighed for at vælge imellem:

  • at returnere varen og få pengene tilbage,
  • at returnere varen og få et nyt tilsvarende vare (omlevering)
  • at beholde varen og få et forholdsmæssigt afslag
  • at beholde varen og få manglen afhjulpet

For at vores kundeservice kan hjælpe dig, hvis du har modtaget en mangelfuld eller forkert vare, skal du oplyse dit bestillingsnummer, varenummer og give en fyldestgørende beskrivelse af, hvad der er galt med varen.

I tilfælde af at du har modtaget en mangelfuld eller forkert vare, som du skal returnere, afholder vi omkostningerne til returnering af varen til os.

Hvis din vare er mangelfuld, gælder købelovens regler om mangler.

 

9. Returnering

Hvis du skal sende en vare retur til os (hvis f.eks. du har fortrudt dit køb, eller din vare er mangelfuld), skal du sende varen retur til følgende adresse: Neptunvej 18, 8960 Randers SØ, Danmark.

Brug gerne den vedlagte returlabel i forsendelseskassen. Så er din forsendelse forsikret og kan spores – vi fratrækker 29 kroner i gebyr for at bruge vores label.

Når du sender en vare retur til os, er du ansvarlig for, at varen er pakket på en forsvarlig måde. Du bærer risikoen for varen, indtil vi har modtaget varen retur i hånden (fysisk besiddelse). Vi anbefaler derfor, at du gemmer din kvittering for afsendelse af varen.

Du er ansvarlig for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes en anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, varen fungerer på.

Hvis varens værdi er forringet, fratrækker vi værdiforringelsen fra købesummen, som du har betalt for varen, inden du får købesummen tilbagebetalt.

 

Reklamation

Reklamation over en mangel ved din vare skal ske direkte over for Os, inden for rimelig tid efter at du har opdaget manglen.

Der gælder en reklamationsfrist på 2 år, og du skal som forbruger derfor senest reklamere inden for 2 år efter levering af varen. Overholdes reklamationsfristen ikke, bortfalder din ret til at gøre mangler gældende, medmindre vi har påtaget os at indestå for varen i længere tid.

 

10. Force Majeure

Vi er ikke ansvarlige over for dig, hvis der efter din bestilling indtræder omstændigheder, som hindrer eller udsætter vores opfyldelse af din bestilling. Sådanne omstændigheder omfatter udefrakommende omstændigheder som mennesker ikke kan afværge, krig, mobilisering, nedbrud af telekommunikation/kundens infrastruktur, eksterne sikkerhedshændelser (f.eks. hackerangreb, angreb af computervirus eller en tredjeparts destruktive adfærd), naturkatastrofer samt naturforhold der gør, at det ikke er muligt at opfylde din bestilling/dit køb, strejker, lockout, brand, blokader, hærværk, påbud fra offentlige myndigheder og/ eller rettighedshaver, udbrud af epidemier eller pandemier, globale sundhedsmæssige nødsituationer, og andre omstændigheder, som vi ikke har direkte kontrol over. Vi er kun ansvarlige så længe det følger af dansk rets ufravigelige regler. 

 

11. Personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger fortroligt. Vi har udarbejdet en privatlivspolitik, der fortæller om, hvordan Vi behandler de personoplysninger, som du giver til os i forbindelse med dit køb samt ved brug af vores hjemmeside. Du kan finde vores privatlivspolitik www.green-comfort.dk.

 

12. Andet

Vi gør vores bedste for at opdatere hjemmesiden samt sikre, at priser, tilbud, beskrivelser og andre oplysninger om varerne er korrekte. Stavefejl, fejl i priser, tilbud, beskrivelser og andre oplysninger om varerne kan dog opstå, og nogle gange opdager vi, at prisen for en vare er angivet forkert.

 

13. Overdragelse

Vi kan vælge at overdrage vores aftale med dig helt eller delvist til (a) en af vores koncernforbundne virksomheder eller (b) til en tredjepart som led i et frasalg af en eller flere af dennes selskaber, forretningsenheder etc.

 

14. Klageadgang

Hvis der opstår et problem med din vare, eller hvis din vare er mangelfuld, skal du i første omgang kontakte vores kundeservice.

Hvis du er utilfreds med vores håndtering af dit problem med en vare, kan du indgive en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Nævnenes hus via Klageportalen. Hvis du vil indgive en klage til, skal du have sendt din klage til Os først. Det kan være en god ide, at du sender en skriftlig klage til Os, så du kan dokumentere, at du har klaget, hvis Nævnenes hus beder om dokumentation. For at klage skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen som udgangspunkt være mindst 720 kr. Beløbsgrænserne kan blive ændret. Du skal betale et gebyr til Klageportalen for at få din klage behandlet.

Du kan også anvende Europa-Kommissionens online klageportal ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Du kan indgive klagen på Europa-Kommissionens online klageportal - https://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse info@green-comfort.com.

 

15. Lovvalg og værneting

Enhver(t) bestilling/køb, som du indgår med os, er omfattet af og skal fortolkes i overensstemmelse med dansk lovgivning bortset fra (a) regler, som fører til anvendelse af anden lovgivning end dansk, og (b) De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb (CISG).

Enhver tvist og ethvert krav, der udspringer af eller i tilknytning til din bestilling/dit køb, skal afgøres ved en kompetent domstol ved GREEN COMFORT A/Ss værneting.

 

 16. Vores kontaktoplysninger

Hvis der er noget, som du er i tvivl om, så kontakt endelig vores kundeservice på:

E-mail: info@green-comfort.com

Telefonnummer: +45 8641 6511 med - telefontid fra 10-14 alle hverdage.

Adresse: Neptunvej 18, 8960 Randers SØ, Denmark

 

Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:

green-comfort.dk

Neptunvej 18

8960, Randers SØ

E-mail: info@green-comfort.com

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

_________________________________________________________________

Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _______________________________

Forbrugerens navn: _________________________________________________________________

Forbrugerens adresse: _________________________________________________________________

Forbrugerens underskrift: ____________________________________________ Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 20.03.2024