Kundeklub vilkår
Kære kunde,
Velkommen til Klub Green Comfort.
Ønsker du at tilmelde dig Klub Green Comfort, er det vigtigt at du læser nedenstående vilkår og betingelser for medlemskabet, så du er helt klar over, hvad medlemskabet går ud på, herunder hvad du accepterer som led i dit medlemskab.
Klub Green Comfort er en kundeklub, der administreres af Green Comfort A/S som 100% ejer Green Comfort A/S, der driver onlineplatformen www.green-comfort.dk.
Vilkår og betingelser for medlemskab hos Klub Green Comfort
Det er vigtigt for os, at det altid er en god oplevelse for dig at være medlem af Klub Green Comfort og at du som aktivt medlem har adgang til fordele, som gør det værd at være medlem. Klub Green Comfort er helt gratis og det er fuldstændig valgfrit om man ønsker at være medlem eller ej.
Vi håber selvfølgelig, at du har lyst til at være medlem og gøre brug af de særlige forbrugskoder du får adgang til som medlem af Klub Green Comfort. Skulle du have ris/ros er du altid velkommen til at sende en mail på webshop@green-comfort.dk.
Du tilmelder dig Klub Green Comfort på vores hjemmeside www.green-comfort.dk. Medlemskabet koster dig ikke noget. Medlemskabet er for privatpersoner og må ikke anvendes til erhvervskøb. Når du tilmelder dig Klub Green Comfort bliver du også tilmeldt vores e-mail og SMS liste.
Du modtager ikke et medlemskort til Klub Green Comfort.
Dit Klub Green Comfort medlemskab er personligt, men må dog anvendes af andre personer i din husstand. Du kan på din egen medlemsside på www.green-comfort.dk til enhver tid ændre dine personlige oplysninger. På Green Comforts webshop skal du logge ind på din profil for at optjene point på dine køb. Klub Green Comfort medlemskab kan ikke kombineres med andre fordelskort.
Med medlemskabet følger din helt egen profil på www.green-comfort.dk som du logger ind på ved brug af din e-mailadresse og adgangskode. Koden til login må bruges af dig og din husstand. Følg blot anvisningerne på skærmen.
På din medlemsside kan du se og rette dine personlige oplysninger. Du finder også dine e-kvitteringer samt oplysninger om summen af dine point m.m.
Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab på medlemssiden under ’personlige oplysninger’
Som medlem af Klub Green Comfort får du adgang til følgende fordele
- Gratis medlemskab
- Optjen 5% af din ordrestørrelse i Point ved køb (1 krone brugt = 1 point modtages)
- Adgang til pre-sale og andre eksklusive kampagner
- Gave på din fødselsdag
- Du modtager vores nyhedsbrev med gode tilbud og nyheder før andre
- Hurtigt og nemt at bestille (du kan gemme dine oplysninger)
Persondata
Når du melder dig ind i Klub Green Comfort, giver du samtykke til, at vi må indsamle, opbevare og anvende forskellige oplysninger om dig.
Vi indsamler følgende oplysninger til brug i Klub Green Comfort:
- Fornavn
- Efternavn
- Postnummer
- Fødselsdag
- Skostørrelse
- Køn
Oplysningerne anvendes til at kunne sende dig segmenteret og relevant indhold samt tilbud. Derudover sender vi på din fødselsdag også en særlig besked din vej. Dit navn bruger vi til at personliggøre vores mails til dig. Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre og anvender dem ikke til andet end Klub Green Comfort.
Oplysningerne opbevares dels i vores CMS (Shopify) samt vores loyalitetssystem (Yotpo), og dels i det 3. partssystem, vi anvender til udsendelse af nyhedsbreve (Klaviyo).
Du kan til enhver tid se og rette de oplysninger, du har givet til Klub Green Comfort ved at logge ind på ”Min side” på www.green-comfort.dk. Når du retter en oplysning, bliver den gamle oplysning slettet.
OBS: Udover ovennævnte indsamler vi ved køb i webshoppen også oplysninger, som er relevant for at kunne sælge og levere en vare til dig. Dette kan du læse mere om i vores persondatapolitik.
Vilkår for optjening og brug af point
Pointsystem
Når din ordre er afsluttet, indgår point på din medlemskonto og næste gang du handler kan disse bruges til betale helt eller delvist for din ordre.
Du kan selv vælge hvornår du ønsker at indløse dine point til rabat.
Vigtigt:
- Point kan IKKE ombyttes til kontanter
- Point kan IKKE overdrages til andre brugere
- Du optjener 1 point for hvert 1,- DKK du handler for
- 1 point har en handelsværdi af 0,05,- DKK (5% af ordreværdien)
- Point opnås på alle produkter (Inkl. udsalgsvarer, nedsatte varer og kampagnevarer m.fl.)
- Første gang du handler starter din optjening af point
Derudover kan du optjene point på følgende måder:
- Når du opretter din konto = 500 points
- Når du laver en ordre på over 2.000 DKK = 400 points
- Når du har fødselsdag = 1.500 points (Disse modtages med 30 dages forsinkelse efter din fødselsdag)
- Når du har jubilæum for indmeldelse som medlem = 1.000 points
- Når du følger os på Instagram = 200 points
OBS: Der optjenes ikke point når der anvendes point ved køb.
Dine points har en gyldighedperiode på 1 år fra optjeningtidspunktet.
Når dine point er tæt på udløb, sender vi dig en mail med en påmindelse om at bruge dine point. Vi kan ikke forlænge gyldigheden på point ud over det ene år.
VIP-program
Som medlem af vores kundeklub har du på baggrund af dit forbrugsmønster mulighed for at avancere imellem tre medlemsniveauer: Entusiast, Ambassadør og Visionær. For hver gang du avancerer et niveau op, får du udvidet dine medlemsgoder. Læs mere om de forskellige niveauer på vores tilmeldingsside eller din personlige klubside.
Vedrørende brug af fortrydelses-/returret
Bemærk at point ikke kan udbetales. Ved returnering af ordre hvor der bruges point, vil disse blive tilbageført til din Klub Green Comfort konto.
Vedrørende fortrydelses-/returret ved varekøb generelt henviser vi til handelsvilkårene på www.green-comfort.dk og vilkårene i de enkelte butikker. I det omfang, der er fortrydelsesret-/returret gælder følgende vedrørende Klub Green Comfort point:
- Gør du brug af fortrydelsesret-/returret vedrørende et køb du har anvendt point til at opnå rabat på, tilbagefører vi dine point til din profil.
- De point du har optjent ved købet du fortryder/returnerer, vil desuden blive fratrukket din Klub Green Comfort profil igen.
Vedrørende ombytning af varer, hvor der er brugt point ved købet
Vedrørende muligheden for at ombytte varer henviser vi til vores handelsbetingelser på www.green-comfort.dk.
Vedr. gavekort
Køb af gavekort er ikke point-optjenende i Klub Green Comfort. Betaler du en vare ved brug af gavekort, optjener du dog Klub Green Comfort point for gavekortets værdi.
Reklamationsret
Ved fejl eller mangler på varer købt i forbindelse med brug af Klub Green Comfort, har du 2 års reklamationsret fra den dag varen er modtaget – fuldstændig ligesom hvis du ikke er medlem af klubben.
Har du købt en vare på Green Comforts webshop og ønsker at udøve din reklamationsret, anbefaler vi at du kontakter os via kontaktformularen.
Du er altid velkommen til at kontakte os via kontaktformularen, hvis du har spørgsmål.
Markedsføring pr. e-mail og SMS
Ved tilmelding til Klub Green Comfort accepterer du, at du løbende vil modtage mails og SMS’ er med markedsføringsmæssigt indhold fra Green Comfort, inden for Green Comforts produktsortiment. Du kan til enhver tid framelde dig at modtage mails / SMS’ er igen, ved at klikke på afmeld-linket i mailen / SMS’ en.
Hvis du melder dig ud af Klub Green Comfort, sletter vi dit samtykke til at modtage markedsføring pr. e-mail og SMS. Du kan til enhver tid igen give samtykke til at modtage markedsføring ved at skrive dig op til vores nyhedsbrev på green-comfort.dk.
Behandling af personoplysninger
Når du tilmelder dig Klub Green Comfort afgiver du en række personoplysninger om dig selv. Markedsføringen vil dels være i form af ovenstående direkte mails/SMS’ er, dels indirekte i form af målrettet online-indhold mod en gruppe af personer, hvoriblandt du vil være.
Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik som du accepterer særskilt ved klik i fluebensfeltet når du tilmelder dig Klub Green Comfort. Persondatapolitikken finder du her:
Cookies
Når du besøger www.green-comfort.dk og Klub Green Comfort, lagrer vi en eller flere cookies på din computer, mobiltelefon etc. Du kan læse mere om hvad en cookie er, hvilke cookies vi lagrer, formålet med vores brug af cookies etc. i vores Cookiepolitik. Ved din tilmelding til Klub Green Comfort accepterer du, at vi lagrer cookies som beskrevet i vores Cookiepolitik.
Generelt
Green Comfort A/S forbeholder sig retten til, med 1 måneds varsel, at ændre fordelsprogrammets vilkår eller til helt at stoppe Klub Green Comfort programmet. Et stop af programmet vil medføre, at der ikke længere kan optjenes point, men alle på tidspunktet for stoppet optjente point vil fortsat have den gyldighedsperiode på 1 år der er nævnt ovenfor. Ved stop af programmet gælder vilkårene for Klub Green Comfort fortsat for brug af gyldige point, indtil pointene er opbrugt.
Ønsker du ikke længere at være medlem af Klub Green Comfort, kan du til enhver tid framelde dit medlemskab.
Udmelding og sletning af oplysninger
Ønsker du blot at afmelde vores nyhedsbrev og fortsat være medlem skal du gøre følgende:
Klik på ”Afmeld”-linket i bunden af en af de nyhedsmails, vi har sendt dig.I dette tilfælde framelder du dig fra vores nyhedsbreve. Du vil fortsat kunne logge ind og bruge din profil og dermed de fordele Klub Green Comfort giver.